Få fundamentet på plads i din restaurant

Der er nogle basale ting som SKAL fungere. Fungerer disse ting dårligt, så fungerer QuickOrder dårligt. Har du nogen problemer med nogle af de punkter, som er nævnt herunder, så er det dit ansvar at få det i orden.

 

1.) Det SKAL være strøm.

Selvom en iPaden kører fint på batteri, så fungerer printere, kasse og mange andre ting ikke hvis strømmen går! 

 

2.) Der SKAL være trådløst netværk som fungerer 100%. 
QuickPOS kan fint køre offline, men for at opnå optimal brug af systemet skal dit lokale trådløse netværk være helt stabilt. Fungerer det lokale net dårlig er der følgende muligheder:

2.1) I ældre netværksinstallationer går der ofte inflation i kabler, switches, netværksboostere, routere mv. Start med at få ryddet i det og få orden på kabler og bokse. 


2.2) Byt gammel netværksudstyr ud. Routere og switche koster ikke ret meget. Her skal der ikke spares! 

2.3) Fungerer det fortsat ikke optimalt, så få fat i en elektriker og få lavet et dedikeret lokalt netværk til kassesystemet. Det bør være adskilt fra offentlige net! 

 

3.) Har du netværksprintere, så få IP adressen reservert i din router.

Har du netværksprinter, så bør de få en dedikeret IP-adresse. Ellers kan du risikere at routeren giver printeren en ny IP og så vil den stå som "Offline".
(Sker dette, skal printeres slettes og installeres på nyt. Se guide til at gendanne din netværksprinter)

Normalt giver routeren ikke en ny IP-adresse, men det kan ske ved strømbrud eller lignende.

 

4.) Hav en procedure for backup klar, således at du er forberedt på at noget går galt imens der er travlt.
Hvis nettet går ned i længere tid, så kan du ikke tage betaling med iZettle. Ta en iPhone eller anden smartphone og del nettet fra denne. Dette netværk kobler du din hoved-iPad på. Så vil både QuickPOS og iZettle fungere.  

Svigter din køkkenprinter (måske bare fordi den er tom for papir), så er det hurtigt at få kassen til at udskrive køkkenboner - og omvendt.

 

Dette er beskrivelser af nødløsningerne, men hvis du er klar over hvordan en nødløsning kan aktiveres og har du tjekket det før uheldet er ude, kan det altså redde dig i en stresset situation. 

 

Den elektriske installation, dit lokal netværk, det trådløse wifi, samt internetopkobling er dit ansvar. Fungerer dette dårlig, så vil du få en dårlig oplevelse med vores produkter. God fornøjelse!