Min iPad oplader ikke

Hvis du har problemer med at få din iPad til at oplade, kan du prøve en disse tips.

Når din iPad oplader, vil du se et lyn ved siden af batteri-ikonet i statusbaren.

Rens for støv

Hvis indgangen i iPad'en er støvet eller er blevet brugt meget, kan det forstyre opladningen. Prøv at tage opladeren ud af iPad'en og pust i indgangen. Prøv evt. at tage opladeren ud og ind et par gange, og se om iPad'en reagerer.

Tvunget genstart

Det kan af og til virke at gennemtvinge en komplet genstart af iPad'en. Det gør du sådan:

  1. Hold tænd/sluk knappen og hjem knappen nede på samme tid.
  2. Hold knapperne inde mens iPad'en slukker. Giv først slip, når skærmen tænder igen med Apple-logoet.

Forbundet til kassen

Hvis din iPad oplader direkte fra din kasse af, skal du først sikre dig, at USB-kablet er sat i den rigtige USB-indgang.

Vend din kasse på hovedet, så du kan se alle indgangene. Sørg for, at stikket er sat til en af de to USB-indgange hvor der står "Tablet 1.5A". Indgangen der hedder "Standard 0.5A" er ikke beregnet til opladning.

Hvis ingen af USB-indgangene til kassen får iPad'en til at oplade, bør du prøve at oplade fra en ganske normal stikkontakt.

Prøv et andet kabel/stikkontakt

Prøv at se om iPad'en kan oplade med et andet opladningskabel. I dette tilfælde er opladningskablet højst sandsynligvis defekt.

Du kan også prøve at oplade fra en anden stikkontakt, for at sikre dig, at der ikke er noget galt med din kontakt.